Samværspolitik

+ 1. Hensigtserklæringen / Hvorfor har vi en samværspolitik?

Europæisk Ungdom Danmark er en tværpolitisk ungdomsorganisation, der baserer sig på inklusivitet og diversitet. Europæisk Ungdom skal sikre, at der forefindes et trygt og respektfuld miljø, hvor personlige grænser bliver respekteret. Vi ønsker at Europæisk Ungdom skal være det tryggeste sted at være både ung og pro-Europæisk. Samværspolitikken (SPU) vil altid gælde, når du repræsenterer eller deltager i arrangementer afholdt eller faciliteret af Europæisk Ungdom Danmark, hvad end det er på lokalt, nationalt eller internationalt plan. Samværspolitikken vil ligeledes være gældende, hvis interaktionerne eller arrangementerne foregår online. Europæisk Ungdom har, baseret på de ovenstående mål, lavet en samværspolitik samt et samværspolitisk udvalg (SPU). SPU udvalget vil være ansvarlig for at håndtere alle sager, der er relateret til samværspolitikken. Alle medlemmer af Europæisk Ungdom Danmark er underlagt samværspolitikken. Medlemmer der bryder eller på anden vis opfører sig i uoverenstemmelse med samværspolitikken kan pålægges sanktioner i overensstemmelse med reglerne beskrevet nedenfor.

+ 1.1 Hvem sikrer, at der er et trygt miljø i EUD?

Alle medlemmer har et kollektivt ansvar for at sikre, at samværspolitikken bliver overholdt. Ældre medlemmer eller/og medlemmer med et særligt tillidshverv har et særligt ansvar for at sikre at politikken bliver overholdt. Yderligere, har medlemmer med et særligt tillidshverv et særligt ansvar for selv at overholde samværspolitikken.

Det vil altid være muligt at kontakte det samværspolitiske udvalg. Uanset om du er i tvivl om hvorvidt samværspolitikken er blevet brudt, om du ønsker at indlede en sag, eller om du blot vil tale. Det er også altid muligt at stille spørgsmål til udvalget, hvis der er noget i samværspolitikken, som du er usikker på. Det vil altid være muligt at kontakte udvalget med sager, du finder relevante. Ingen sager er for små. Du kan kontakte udvalget på sip@euro.dk eller du kan kontakte medlemmerne individuelt.

+ 1.1.1 På lokalt plan

Lokalformanden er ansvarlig for at kende samt opretholde samværspolitikken, medmindre et andet medlem af lokalafdelingen er blevet udvalgt af lokalbestyrelsen. Hvis du ønsker at kontakte lokalformanden, eller anden hvis udvalgt, med noget relateret til samværspolitikken, så kan du finde deres informationer på vores hjemmeside euro.dk under lokalafdelinger. Du er også altid velkommen til at kontakte det samværspolitiske udvalg eller et medlem af forretningsudvalget. Deres informationer kan du også finde på vores hjemmeside euro.dk.

+ 1.1.2 På nationalt plan

Til vores nationale arrangementer er det arrangørerne og de udpegede tillidspersoner (se sektion 8.), der skal sikre, at samværspolitikken bliver overholdt samt at der er et rart og trygt miljø til arrangementet.

Tillidspersonerne har til ansvar at håndtere de gældende samværspolitiske sager til det nationale arrangement, og de kan vedtage midlertidige foranstaltninger for at sikre overholdelse. Hvis sagen ikke bliver løst ved det nationale event, har tillidspersonerne pligt til at videresende sagen til det samværspolitiske udvalg.
Hvis en samværspolitisk sag opstår mellem medlemmer af forskellige lokalafdelinger, er det det samværspolitiske udvalg, der er ansvarlige for at håndtere sagen samt opretholde samværspolitikken.

+ 1.1.3 På det internationale plan

Når der afholdes eller med-afholdes et internationalt arrangement, så er det reglerne ved et national arrangement, der er gældende. EUD vil i forlængelse sikre, at der er udpeget i forvejen valgte tillidspersoner (se sektion 8.). Se sektion 5.1. for yderligere regler gældende på det internationale plan.

+ 2. Forebyggende foranstaltninger

For at sikre at samværspolitikken kan bliver overholdt, er det essentielt at de, der er ansvarlig for dens opretholdelse, har den nødvendige viden omkring samværspolitikken. Se hvem de, der er ansvarlige for dens opretholdelse, er under sektion 1.1.

Samværspolitikken skal præsenteres ved alle nationale arrangementer. I forlængelse heraf skal navnene på tillidspersonerne samt deres kontaktoplysninger også oplyses.

Når en ny lokalbestyrelse er blevet valgt og/eller etableret, skal EUD sende samtlige medlemmer samværspolitikken samt en liste over anbefalede punkter at diskutere. Disse punkter er foreslået af det samværspolitiske udvalg.

+ 3. Overtrædelse af samværspolitikken

EUD tolererer ikke nogle former for grænseoverskridende adfærd. EUD definerer grænseoverskridende adfærd som uønsket verbal eller fysisk adfærd, online eller ansigt til ansigt, der anses som krænkende overfor et andet menneske og som kan kvalificeres som krænkende ud fra en objektiviseret norm. Det betyder at det er ens egne individuelle grænser, der definerer/afgører hvorvidt noget er grænseoverskridende, dog inden for rimelighedens grænser.

Hvis ovenstående ikke bliver respekteret, kan det medføre sanktioner, som beskrevet under sektion 10.4.

+ 3.1 Alkohol

Alkohol kan blive serveret ved Europæisk Ungdom Danmarks nationale og lokale arrangementer, fester og seminarer. EUD's fester skal betragtes som lukkede fester, og de er derfor ikke underlagt en aldersgrænse i forhold til salg af alkohol. Men medlemmer der er under 16 år skal have en underskrevet forældretilladelse, hvis de ønsker at drikke alkohol ved et nationalt arrangement. Alkohol ville ikke blive serveret til nogle under 16 år, hvis de ikke har en underskrevet forældretilladelse.

I Europæisk Ungdom Danmark efterstræber vi at skabe en sund kultur i forhold til indtagelse af alkohol ved organisationens arrangementer. Denne kultur baserer sig på følgende pointer:

  • Alkohol skal altid være valgfrit. Derfor skal der altid være ikke-alkoholiske alternativer mulige ved EUD arrangementer, både lokalt og nationalt.
  • Alkohol må ikke være det centrale ved et nationalt arrangement, og det anbefales ligeledes, at dette ikke er tilfældet ved lokale arrangementer.
  • Der skal altid være minimum én af bar-vagterne, som har det overordnede ansvar, der er fyldt 18 år gammel.
  • Ved nationale arrangementer må der ikke serveres alkohol før kl 16 medmindre der er en særlig årsag hertil, og arrangørerne har fået tilladelse fra forretningsudvalget.
  • Det er forbudt at bringe egen alkohol til EUD's nationale arrangementer, medmindre man har fået tilladelse af forretningsudvalget. Hvis det opdages at én eller flere har medbragt egen alkohol, bliver dette alkohol konfiskeret indtil arrangementet er afsluttet.
  • Der skal altid være minimum to ædruvagter ved nationale arrangementer, og vi anbefaler, at man ligeledes udvælger to ædruvagter ved lokale arrangementer. For en uddybning af hvad der menes med ædruvagter, se sektion 5.1.
  • Arrangørerne for det pågældende event har ansvaret for at ovenstående retningslinjer bliver opretholdt samt overholdt.

+ 3.2 Mobning

No form of bullying, whether online or face to face, will be Ingen form for mobning, hvad end det er online eller fysisk, bliver tolereret i EUD. Vi anser mobning som værende en gentagende adfærd over en længere periode bestående af:

  • Anvendelse af magt, der ikke stiger til niveauet af vold.
  • Tvang
  • Sårende bemærkninger såsom at lave sjov med en persons udseende, intelligens eller andet.
  • Misbrug eller voldsom brug af social ubalance
  • Afskrækkelse / Intimidering

+ 3.3 Stoffer

EUD har en nultolerance politik over for brug af illegale stoffer. Undtagelser er gjort over for stoffer, der er dækket af Sektion 2(3) i loven om kontrollerede stoffer.

+ 3.4 Ekskluderende adfærd

I EUD ønsker vi at inkludere alle, og derfor vil ekskluderende adfærd ikke blive tolereret. Denne type adfærd kan bestå af:

  • Formindskning af nogens politiske synspunkt, eksempelvis hvis man er fra modstående partier.
  • Saboterer andre medlemmer, eksempelvis ved at holde nogle fra at stille op til positioner i EUD.
  • Hvis man ikke respekterer nogles identitet herunder, men ikke begrænset til, køn, nationalitet, seksualitet, religion, etnicitet og kultur.
  • Hvis man spreder rygter eller løgne om andre medlemmer med målet om at skade personens/personernes ry i EUD.

Vi er en tværpolitisk organisation, der favner diversitet i form af ideer og forskellige måder at være proeuropæisk på. Vi vil altid opfordre vores medlemmer til at dele deres politiske holdninger samt inddrage hinanden i diskussioner herom. Vi stræber efter at undgå grupperinger baseret på politiske meninger, og derfor ønsker vi at skabe et miljø, hvor man kan blande sig på tværs af ens politiske holdninger.

+ 3.5 Chikane

Enhver medlem, der systematisk og kontinuerligt kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer et andet medlem på en måde, der sandsynligvis krænker det relevante medlems privatliv, vil blive underlagt sanktioner.

+ 3.6 Sprogbrug

I EUD ønsker vi at skabe et miljø, hvor der er plads til alle. Af den grund stræber vi efter at opretholde en god tone ved alle vores arrangementer samt på alle vores online platforme.

EUD har en nultolerance over for eksplicitte racistiske, sexsistiske eller anden diskriminerende sprogbrug.

Alle medlemmer i EUD skal bidrage til at skabe et miljø, hvor individer føler sig trygge nok til at påtale sprogbrug, som de bliver ukomfortable ved eller som de på anden måde finder grænseoverskridende. Dette gør sig også gældende på organisationens sociale medier samt lukkede internet fora og grupper.

+ 3.7 Seksuelle interaktioner / relationer

I Europæisk Ungdom stræber vi efter at skabe en sund og samtykkebaseret kultur i relation til seksuelle interaktioner blandt medlemmer. Denne kultur er baseret på følgende:

  • Alle seksuelle interaktioner burde være baseret på samtykke i forlængelse af den danske lovgivning på området.
  • Medlemmer må ikke deltage i seksuel aktivitet med andre medlemmer, der udviser adfærd, der tyder på en tilstand, hvor de ikke er i stand til at give positivt samtykke, såsom alvorlig beruselse eller lignende.
  • Seksuelle aktiviteter må ikke være visuelt eller hørbart forstyrrende for andre medlemmer.
  • Medlemmer over 18 år, som er i en position af magt (eksempelvis valgte medlemmer, arrangørerne eller tillidspersonerne), må ikke deltage i seksuel aktivitet med medlemmer under 18 år.
  • Medlemmer i en position af magt har et særligt ansvar for at sikre sig, at de har modtaget positivt samtykke inden de indleder en seksuel relation med et andet medlem ved et EUD arrangement.

+ 3.8 Vold og trusler

Enhver form for vold eller trusler, hvad enten det er trusler om vold eller andre skadelige omstændigheder, er forbudt.

+ 3.9 Kriminelle handlinger

Enhver handling i strid med den danske lov, der foregår i en situation hvor samværspolitikken er gældende, kan være genstand for sanktioner. Enhver påstand vedrørende en overtrædelse af 3.7, 3.8 eller 3.9 skal henvises til SIP-udvalget på grund af emnets følsomme karakter.

+ 3.10 Non-compliance / Manglende overholdelse

Ethvert medlem involveret i en samværspolitisk sag, som fejler at overholde legitime forespørgsler og anmode om information uden gyldige grunde vil udgøre en overtrædelse af SIP'en.

+ 4. Nationale arrangementer

Hvis der ved arrangementet tilbydes overnatning, vil vi, generelt, tildele værelser samt bad- og toiletfaciliteter på en kønsneutral måde. Selvfølgelig tager vi hensyn til præferencer for kønsspecifikke ordninger.

+ 4.1 Ædruvagter

Alle nationale events, hvor der tilbydes alkohol, skal have udpegede ædruvagter. Ædruvagterne skal være til stede, og deres mandat træder i kraft i det øjeblik at baren åbner. Ædruvagterne kan være forskellige individer fra aften til aften / eller fra arrangement til arrangement.

Ædruvagterne skal være udpeget og valgt før arrangementet starter, og deres identitet skal kommunikeres tydeligt til deltagerne i starten af arrangementet. Vi stræber efter ikke at skifte vagter internt ved længerevarende nationale arrangementer i et forsøg på at undgå forvirring blandt deltagerne.

Der skal altid være minimum to ædruvagter ved hvert arrangement. Ved arrangementer med over 100 deltagere, skal der være minimum tre ædruvagter. Minimum én af de valgte ædruvagter skal være en del af landsbestyrelsen, eller/og være fyldt 18 år.

Vi opfordrer lokalafdelingerne til også at udpege ædruvagter ved større arrangementer, hvor alkohol er serveret.

Ædruvagternes arbejdsopgaver / ansvarsopgaver:

  • Når du er ædruvagt, så skal du forblive ædru indtil din vagt er slut.
  • Ædruvagterne er der, således at deltagerne kan vende sig til dem, hvis de eller en anden deltager føler sig utryg, utilpas eller har brug for hjælp.
  • Ædruvagter skal være opmærksom på stemningen under deres vagt, og de skal hjælpe med at sikre, at alle har en god aften/en god fest.
  • Ædruvagter skal være tilgængelige i løbet af aftenen. De må gerne gå i seng, men det skal være muligt at få fat i dem.
  • Ædruvagter skal være lette at udpege fra mængden ved at bære en form for markør, eksempelvis en hat, en vest eller et bånd.
  • Hvis der er en digital chat platform eller anden kommunikationskanal i brug i forbindelse med arrangementet, skal ædruvagternes informationer samt hvordan de kan kontaktes, eksempelvis et telefon nr, lægge op på disse platforme. Dette skal ske hver dag, hvor ædruvagter er udpeget.
  • Det er arrangørens ansvar at sikre sig, at ædruvagterne er indforstået med deres arbejdsopgaver samt nødvendige kompetencer. Dette kan eksempelvis gøres ved at holde et møde med de relevante personer i starten af arrangementet.

Ædruvagternes beslutningskompetencer:

  • Ædruvagten kan bede deltagere om at stoppe med at indtage mere alkohol.
  • Ædruvagten kan bede personalet i baren om at stoppe med at servere mere alkohol til deltagere.
  • Ædruvagter kan altid bede deltagere om at gå i seng, hvis de for eksempelvis er blevet meget beruset eller hvis de opfører sig upassende.
  • Ædruvagten har til ansvar at tilkalde de nødvendige myndigheder i tilfælde af skader, ulykker eller ulovligheder.
  • Ædruvagten har eneansvar med hensyn til deres kompetencer, og manglende overholdelse af instruktioner kan medføre sanktioner pålagt af tillidspersonerne.

+ 5. Internationale rejser

Alle deltager på internationale rejser er ansvarlig for at overholde landet de besøgers love og normer.

+ 5.1. Anvendelse af samværspolitikken internationalt

Under internationale rejser er der en sondring mellem, om EUD (i) arrangerer, (ii) med-arrangører eller (iii) besøger.

i) Når EUD er arrangører af et arrangementet med internationale gæster, uanset hvor arrangementet bliver afholdt, så gør samværspolitikken sig gældende for samtlige deltager til arrangmentet. i.a) når det internationale arrangementet kræver en afvigelse fra samværspolitikken (eksempelvis vedrørende ædruvagter), kan dette gøres af arrangørerne efter godkendelse fra forretningsudvalget. ii) Når EUD er medarrangører af et internationalt arrangement, anbefales arrangørerne at skabe et adfærdskodeks / Code of Conduct for at sikre sig en forenet behandling af samværspolitiske sager. Arrangørerne kan afvige fra vores samværspolitik i adfærdskodeksen, under forudsætning af godkendelse fra bestyrelsen. I mangel af en adfærdskodeks vil samværspolitikken gælde for alle tilfælde (a) EUD-medlemmer er involveret eller (b) der finder sted på dansk jord. iii) Når EUD besøger et andet organisations arrangement, er deltagerne forpligtet til at overholde den pågældende organisations samværspolitik. EUD medlemmer er samtidig underlagt EUD’s samværspolitik. Den højeste prioritet er EUD medlemmers tryghed og sikkerhed, og derfor opfordrer vi alle medlemmer til at kontakte det samværspolitiske udvalg, hvis de oplever at nogle bryder deres grænser, uanset om det ikke er et brud på samværspolitikken.

+ 5.2 Opførsel i udlandet

Deltagerne skal være orienteret og bevidste om det land, de besøgers love og regler. Vi anbefaler deltagerne at besøge https://um.dk/rejse-og-ophold og tjekke op på landets love.

Hvis nogle udviser adfærd der bevidst ignorerer landets love, regler og normer, kan det anses som et brud på samværspolitikken.

+ 6. Arrangementer i samarbejde med andre organisationer i Danmark

Til arrangementer hvor EUD eller en lokalafdeling samarbejder med en anden dansk organisation, opfordrer vi organisationer til at diskutere hvis samværspolitik, der er gyldig til det pågældende arrangement.

Hvis arrangørerne ikke kommer frem til en anden aftale, så gør følgende sig gældende uanset:

  • Alle EUD medlemmer forventes at overholde og opretholde samværspolitikken til arrangementer med andre organisationer.
  • Vi anbefaler at arrangørerne kontakter det samværspolitiske udvalg og får hjælp.
  • Værtsorganisationens samværspolitik bør have forrang, men med-arrangørernes samværspolitik kan gælde, hvis værtens samværspolitik ikke dækker emnet.
  • Hvis arrangementet afholdes på en ekstern placering, bør den primære arrangørs samværspolitik gælde.

Det samværspolitiske udvalg kan vælge at afvige fra de ovenstående regler, hvis forretningsudvalget godkender det. Alle EUD medlemmer er altid underlagt EUD’s samværspolitik.

Se sektion 10.6.1. om hvordan man deler informationer med andre organisationer.

+ 7. Mindreårige

I forlængelse af vedtægterne kan alle deltage i EUD arrangementer uanset alder. Dette er dog underlagt følgende begrænsninger:

Ved internationale rejser Enhver person under 18 år som ønsker at deltage i en international rejse skal have en underskrevet forældretilladelse for at kunne deltage.

Ved andre nationale events Forretningsudvalget kan kræve en underskrevet forældretilladelse for at kunne deltage i arrangementet hvis: Arrangementet ikke er egnet til mindreårige Hvis arrangementet foregår udenfor Danmarks grænser Andre forhold der kræver en forældretilladelse

Forældretilladelsen kan findes på følgende [LINK]

Angående alkohol Se sektion 3.1

Angående seksuelle relationer Se sektion 3.7

Udover de ovenfor beskrevne begrænsninger, så kan forretningsudvalget også vælge at begrænse eller forbyde deltagere uden 18 år at deltage i en eller flere aktiviteter til et nationalt arrangement, hvis forretningsudvalget mener det er nødvendigt.

+ 8. Tillidsrepræsentanter / personer

Til arrangementer hvor tillidsrepræsentanter skal udpeges, er det arrangøerne der har det bærende ansvar i at udpege en repræsentant af hvert sit køn og hvor minimum én af dem er en del af forretningsudvalget. Repræsentanterne er introduceret i starten af arrangementet, og deres kontaktinformationer skal tydeligt kommunikeres til deltagerne. Arrangørerne skal stræbe efter at vælge tillidsrepræsentanter, der ikke har et andet ansvarsområde til arrangementet.

Tillidsrepræsentanterne er ansvarlig for at sikre et trygt miljø, hvor samværspolitikken bliver overholdt. De er de personer, som medlemmer kan tilgå hvis de har behov for at tale om noget. Der er ingen retningslinjer for hvad, du kan tale om. Alle tillidsrepræsentanter har selvvalgt tavshedspligt.

Hvis de har brug for at diskutere sagen yderligere med den anden tillidsrepræsentant, arrangørerne, eller hvis de har behov for at tage den videre til det samværspolitiske udvalg, så skal tillidsrepræsentanten få samtykke fra personen, der har rettet sag.

Tillidsrepræsentanten skal vurdere deres egen rolle i sagen og særligt forholde sig til: (i) deres potentielle relation til de involverede parter eller (ii) deres personlige interesser i sagen. Tillidsrepræsentanten skal informere personen, der har anlagt sagen om de potentielle konflikter, og de har pligt til at oplyse personen om, at de kan gå til den anden tillidsrepræsentant eller til det samværspolitiske udvalg.

Tillidsrepræsentanterne kan iværksætte midlertidige foranstaltninger mod det anklaget medlem, hvis de anser det for nødvendigt. Evalueringen af hvorvidt foranstaltninger er nødvendigt skal baserer sig på (i) effektiviteten af foranstaltningen til at løse det aktuelle problem, (ii) effektiviteten af foranstaltningen til at beskytte klageren eller andre medlemmer, og (iii) andre omstændigheder, der kræver foranstaltningen.

Arrangørerne af det nationale arrangement er forpligtet til at sikre sig, at de valgte tillidsrepræsentanter er bekendte med deres rolle og ansvarsområder. Dette kan gøres ved at afholde et møde med tillidsrepræsentanterne forinden arrangementet.

+ 9. Det samværspolitiske udvalg

Det samværspolitiske udvalg er et stående udvalg af EUD, valgt på det stiftende bestyrelsesmøde af landsbestyrelsen. Landsbestyrelsen stræber efter at udvælge et divers udvalg, hvor minmum en fra hvert køn er repræsenteret. Landsbestyrelsen skal også stræbe efter at vælge medlemmer fra forskellige regioner i Danmark. Medlemmer af det samværspolitiske udvalg kan besidde andre valgte positioner i EUD.

Udvalget består af tre til fem medlemmer. Hvis et medlem trækker sig, kan forretningsudvalget udpege et nyt medlem.

Det samværspolitiske udvalg er de primære ansvarlige for alle sager relatere til samværspolitikken, brugen af den samt brud på den. De er ansvarlige for at undersøge samværspolitiske sager, ligesom de er ansvarlige for at tilbyde anbefalinger til forretningsudvalget. I forlængelse heraf er de også ansvarlige for at rådgive samt tilbyde støtte til de lokale bestyrelser (se sektion 1.1.1). De er ligeledes ansvarlig for at evaluere samværspolitikken én gang om året, og skal fremlægge eventuelle ændringer eller revisioner, som de mener er nødvendige. Ændringerne skal, som minimum, præsenteres til det sidste landsbestyrelsesmøde i valgperioden.

Du kan kontakte udvalget via deres udvalgs mail sip@euro.dk og via kontaktformen. Du kan også kontakte medlemmerne individuelt. Du kan finde hvem der sidder i udvalget samt deres kontaktinformationer via følgende link, https://www.euro.dk/samvrspolitisk-udvalg.

+ 10. Procedure for behandling af påstande

Enhver samværspolitisk sag skal håndteres med omhu og diskretion. EUD tager ethvert brud på samværspolitikken meget seriøst. Ingen anklage er for lille. Alle sager vil blive behandlet med fortrolighed. Anklager / sager vil blive håndteret af følgende tre kategorier:

  • Den lokale repræsentant
  • Tillidspersoner ved nationale arrangementer
  • Det samværspolitiske udvalg

Et medlem kan altid kontakte det samværspolitiske udvalg, hvis man er tvivl om, hvem man skal henvende sig til med sagen.

Hvis et medlem tilgår en tillidsperson, skal tillidspersonen have en uformel samtale med klageren, hvor tillidspersonen skal lytte til klageren og råde dem til muligheden for at åbne en sag. Tillidspersonen kan indføre midlertidige foranstaltninger uden at en sag er blevet indledt. Tillidspersonen kan ikke indlede en sag, uden at der er blevet givet samtykke fra klageren.

Det samværspolitiske udvalg skal indlede enhver henvendelse, de får med en uformel samtale med klageren. Medlemmerne af det samværspolitiske udvalgs medlemmer, der udfører den uformelle samtale, skal lytte til samt konsultere klageren omkring de potentielle tiltag, herunder muligheden for at indlede en sag. Det samværspolitiske udvalg kan ikke indlede en sag, uden at der er afgivet samtykke fra klageren.

Et medlem kan også tage kontakt til den lokale repræsentant og have en uformel samtale. På baggrund af denne uformelle samtale kan vedkommende vælge at indlede en sag.

Den følgende beskrivelse af proceduren for samværspolitiske sager henvender sig både til det samværspolitiske udvalg samt den lokale bestyrelse. Det samværspolitiske udvalg samt den lokale samværspolitiske repræsentant agerer som det undersøgende organ, hvortil forretningsudvalget samt lokalbestyrelsen agerer som det afgørende / det beslutningstagende organ. Den lokale bestyrelse, og herunder den lokale samværspolitiske repræsentant, arbejder på det lokale plan. Det samværspolitiske udvalg samt forretningsudvalget arbejder på det nationale plan.

Lokalbestyrelsen kan altid henvise en sag til det nationale plan, hvis det er ønsket af klageren. Hvis klageren ikke ønsker at henvise sagen til det nationale plan, er lokalbestyrelsen ikke forpligtet til at håndtere sagen.

+ 10.1 Indledning af en samværspolitisk sag

Hvis klageren ønsker at indlede en sag, så skal det undersøgende organ (det samværspolitisk udvalg og den lokale samværspolitiske repræsentant) informere det afgørende organ (forretningsudvalget samt lokalbestyrelsen) om at en sag er blevet indledt.

Hvis det samværspolitiske udvalg afgør, at en sag er bedst løst ved en mægling mellem de involverede parter, kan udvalget tilbyde at mægle mellem parterne, selvfølgelig med samtykke fra både klager(ne) samt den/de anklagede. Enhver part kan forlade mæglingen på ethvert tidspunkt.

Hvis mæglingen ikke løser sagen, så skal det afgørende organ fortsætte behandlingen af sagen.

Hvis det undersøgende organ består af en eller flere personer, så skal det undersøgende organ konsultere internt og opdele sagen imellem dem. Den interne konsultation skal resultere i en plan samt en præliminær tidslinje for hvordan sagen bliver behandlet. De involverede parter samt det afgørende organ skal informere om den udarbejdede tidslinje.

+ 10.2 Den præliminære fase

Det undersøgende organ skal indsamle alle relevante informationer angående sagen ved at tale med relevante personer, herunder både klageren og den anklagede. Alt bevismateriale skal blive indsamlet og opbevaret centralt. Det samværspolitiske udvalg skal opbevare materialet i et Google Drev, hvor kun medlemmer af udvalget har adgang.

Enhver samtale som det undersøgende organ har med en person, i relation til sagen, skal enten blive (i) optaget og transskriberet eller (ii) opsummeret skriftligt. Tillidspersoner er ligeledes forpligtet til det ovenstående, hvis de har samtaler med relevante personer efter indledningen af en sag.

Det samværspolitiske udvalg vil udforme en omfattende rapport bestående af tre dele:

  • Et referat af alle de faktuelle omstændigheder med alle de relevante fakta.
  • Udsagn / erklæringer fra klageren og den/de anklagede
  • En anbefaling til forretningsudvalget, der beskriver hvorvidt den/de anklagede skulle blive sanktioneret, og hvis ja, hvad disse sanktioner således ville bestå af.

Det samværspolitiske udvalg skal repræsentere den første del af rapporten, herunder opsummeringen til klageren og den/de anklagede, der får mulighed for at kommentere den i en skriftlig erklæring. Disse erklæringer skal inkluderes i rapporten som den anden del.

Et eller flere medlemmer af det samværspolitiske udvalg skal rejse til de relevante steder for at indsamle ikke-verbal bevis, hvis det dømmes nødvendigt eller passende.

+ 10.3 Det primære handlingsforløb

Mindst et medlem af det undersøgende organ skal præsentere deres fund til det afgørende organ. Det samværspolitiske udvalg skal præsentere den skriftlige rapport. Det samværspolitiske udvalg skal sende rapporten til forretningsudvalget senest syv dage før mødet.

Det afgørende organ kan afvise det undersøgendes organs faktuelle fund og vælge at (i) bede det undersøgende organ om at udføre yderligere undersøgelser eller (ii) udføre sine egne undersøgelser. Forretningsudvalget kan kun udføre dets egne undersøgelser under forudsætning af at landsbestyrelsen godkender det.

Det afgørende organ skal afholde et møde, hvor de fastlægger sagens resultat. Det afgørende organ skal behandle sagen i fire forskellige stadier/faser.

    1. Det undersøgende organ skal præsentere de faktiske fund og anbefalinger.
    1. Det afgørende organ skal beslutte, hvilke fakta de finder relevante.
    1. Det afgørende organ skal beslutte, hvilke sanktioner, hvis nogen, der skal indføres (se afsnit 10.4).
    1. Det afgørende organ skal informere de involverede parter om konklusionerne i sagen og sikre håndhævelsen af beslutningen (se afsnit 10.5).

Begge parter skal have retten til at deltage i forløbet enten fysisk eller online, med mindre:

  • a) En af parterne specifikt beder om, at den anden part ikke deltager eller
  • b) Forretningsudvalget vælger at omstændighederne taler imod at lade parterne at deltage

+ 10.4.1 Bevismæssige standarder

Det afgørende organ skal basere sine konklusioner på et bevisgrundlag, som kræver, at det er mere sandsynligt end ikke, at den påståede overtrædelse fandt sted. Det afgørende organ skal basere sine konklusioner på de fremlagte relevante fakta og, i mangel af tilstrækkelige beviser, trække sine konklusioner på grundlag af de tilgængelige fakta.

Hvis en part undlader at efterkomme rimelige anmodninger om oplysninger, skal enhver usikkerhed, der opstår som følge af manglende bevis, formodes at være skadelig for den ikke-samarbejdsvillige part.

+ 10.4 Sanktioner

Det afgørende organ skal vælge at iværksætte en eller flere af de følgende sanktioner:

  1. Udelukkelse fra organisationen iht. vedtægterne § 7, stk. 1-2 eller tilsvarende lokale afsnit vedtægter. A) Forretningsudvalget kan forbyde enhver at blive medlem af organisationen under samme procedure som udelukkelse i overensstemmelse med vedtægterne § 7.

  2. Forbud mod deltagelse i nogle eller alle nationale begivenheder. A) Forbuddet kan være begivenheds specifikt. B) Forbuddet kan baseres på deltagelsen af andre parter, nemlig den krænkede part. C) Forbuddet kan også dække brugen af enhver nationalt finansierede programmer, såsom klippekortordningen.

  3. Forbud mod at stille op til eller blive valgt til valgte stillinger.

  4. Forbud mod at blive udpeget til udpegede stillinger.

  5. Forbud mod deltagelse i nogle eller alle lokale begivenheder. A) Forbuddet kan være afsnit specifikt.

  6. Forbud mod forbruget af alkoholholdige drikkevarer ved nogle eller alle begivenheder.

  7. Fjernelse fra lokale og/eller nationale valgte og/eller udpegede stillinger.

  8. Forbud mod at udtale sig på organisationens vegne i offentlige fora.

  9. Udelukkelse fra interne grupper eller fora inden for organisationen.

Forretningsudvalget kan iværksætte de ovenfor nævnte sanktioner imod personer, der ikke er medlemmer af organisationen, hvis de er mulige at overføre.

Det afgørende organ kan enten afgrænse virkningen af sanktionerne til en bestemt tidsperiode eller de kan iværksætte dem på ubestemt tid.

Lokale afsnit kan kun iværksætte sanktionerne nr. 1 og nr. 5 til 9, og kun inden for deres eget område. Hvis de lokale afsnit mener, at skrappere sanktioner er nødvendige, skal de henvise sagen til det samværspolitiske udvalg.

Hvis ekstraordinære omstændigheder kræver anvendelse af sanktioner, der ikke er angivet i dette afsnit, kan det samværspolitiske udvalg anbefale sådanne sanktioner til det afgørende organ.

På nationalt plan kan forretningsudvalget kun iværksætte ekstraordinære sanktioner på baggrund af: det samværspolitiske udvalgs anbefaling og/ller godkendelse fra/af landsbestyrelsen

På det lokale plan kan lokalbestyrelsen kun iværksætte ekstraordinære sanktioner, hvis det samværspolitiske udvalg godkender det.

+ 10.5 Efterspillet / Eftervirkningerne

Når det afgørende organ har truffet en beslutning i overensstemmelse med 10.6, skal de sende en skriftlig afgørelse til klageren og den/de anklagede, som inkluderer følgende:

  1. Konklusionen på sagen
  2. Begrundelsen for konklusionen
  3. Eventuelle pålagte sanktioner, herunder specifikke aspekter som hvad sanktionerne vedrører, og hvor længe de varer.
  4. Mulighed for appel
  5. Hvem der vil blive informeret om resultatet af beslutningen og hvorfor

Den skriftlige afgørelse skal sendes inden for fem dage fra mødet, hvor beslutningen blev truffet.

Afgørelsen skal sendes til det samværspolitiske udvalg, og de skal opbevare alle afgørelser i deres Google Drev i fem år, medmindre sanktionen relaterer sig til eksklusion, i så fald skal afgørelsen opbevares i ti år.

Det samværspolitiske udvalg skal informere alle relevante parter, som vil være ansvarlige for at håndhæve afgørelsen. Dog skal arrangørerne af nationale arrangementer, der kræver tilmelding, altid sende deltagerlisten til det samværspolitiske udvalg inden et arrangement for at sikre, at de er opmærksomme på deltagere med eventuelle pålagt sanktioner.

+ 10.5.1 Appel

Enhver beslutning truffet af forretningsudvalget kan ankes til landsbestyrelsen. Ankemulighed skal udnyttes indenfor to (2) uger efter modtagelsen af beslutningen. Både klageren og den/de anklagede har ret til at appellere.

Den part, der ikke anker beslutningen, skal have mulighed for at deltage i appelsagen. Hvis de beslutter sig for ikke at deltage i appellen, gælder reglerne om manglende overholdelse ikke for disse forhandlinger.

Landsbestyrelsen skal have det relevante materiale mindst syv (7) dage før mødet. Det relevante materiale omfatter:

  1. Det samværspolitiske udvalgs rapport
  2. Beslutningen
  3. Appellantens kommentarer til beslutningen
  4. Den anden parts kommentarer til beslutningen, hvis de deltager.

Under forhandlingerne i landsbestyrelsen skal det samværspolitiske udvalg præsentere sin rapport og sine konklusioner, som under hovedforløbet. Efter præsentationen af rapporten skal det samværspolitiske medlem forlade forhandlingerne, medmindre landsbestyrelsen anmoder om andet

Forretningsudvalget skal præsentere deres beslutning og begrundelsen for deres beslutning. Parterne skal have mulighed for at kommentere beslutningen skriftligt inden mødet.

Parterne kan kun deltage i landsbestyrelsens møde, hvis begge parter ønsker at deltage, for at sikre en afbalanceret behandling af sagen.

Landsbestyrelsen skal tage parternes manglende deltagelse i den første fase af proceduren i betragtning i forbindelse med appellen.

+ 10.6 Andre proceduremæssige regler

Ud over de ovenstående afsnit vedrørende specifikke proceduremæssige trin gælder følgende regler også.

+ 10.6.1 Deling af oplysninger

Forretningsudvalget kan beslutte at dele rapporten og afgørelsen med andre relevante organisationer, både nationale og internationale, eksempelvis hvis den sanktionerede person er medlem af en anden organisation. Dokumenterne skal anonymiseres i den udstrækning, det ikke modvirker formålet med deling af oplysningerne.

Hvis det samværspolitiske udvalg bliver opmærksom på potentielt problematiske situationer i andre organisationer vedrørende et medlem, skal det samværspolitiske udvalg have bemyndigelse til at kontakte de relevante organisationer og deltage i uformelle drøftelser.

+ 10.6.2 De ansattes involvering

Landssekretæren skal fungere som støtte for det samværspolitiske udvalgs arbejde. Vedkommende skal hjælpe med administrative anliggender som vedligeholdelse af databasen og sikre håndhævelse af afgørelserne.

Landssekretæren skal være den eneste, der ikke er medlem af det samværspolitiske udvalg, der har adgang til Google Drev.

Enhver sag vedrørende en medarbejder skal behandles af det samværspolitiske udvalg og henvises direkte til forretningsudvalget.

+ 10.6.3 Brud på tavshedspligten

Forretningsudvalget kan beslutte, at medlemmer, der er underlagt tavshedspligt, skal fjernes fra deres stillinger, hvis de bryder dette løfte. Beslutningen kan ankes til den nationale bestyrelse.

+ 11. Ændringer af/i samværspolitikken

Denne politik blev udviklet af Ida Engell Kold, Emil Elnegaard Pelle, Sofie Knauer, Hanka Szlachtová, Jakob Wind og August Lund Felumb i perioden august til november 2023 på baggrund af det Samværspolitiske Seminar, der blev afholdt den 15. april 2023.

Denne politik blev vedtaget af landsbestyrelsen på det landsbestyrelsesmødet den 8. oktober 2023.

Ændringer i samværspolitikken kan foreslås direkte til det samværspolitiske udvalg eller til landsbestyrelsen.

Samværspolitikken gennemgås og revideres muligvis mindst én gang årligt.