Europæisk Ungdoms Principprogram
Fred.
Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande hverken bør eller skal gå i krig. Krig som værktøj mellem stater anser vi som udgangspunkt for at være unødvendig, og vi vil til enhver tid søge at løse konflikter med diplomatisk snilde og blød magtanvendelse.
EU har siden kul- og stålunionens oprettelse i efterdønningerne af 2. verdenskrig arbejdet for at minimere risikoen for krig mellem de europæiske nationer. Dette blev anerkendt ved tildelingen af Nobels Fredspris i 2012, og det er én af årsagerne til, at vi er tilhængere af det europæiske projekt: Vi er en række nationer med grundlæggende fælles værdier og idéer. Vi bør samles om dem i stedet for at bekrige hinanden, hvor vi adskiller os.
Frihed.
Frihed for det enkelte menneske og en anerkendelse af menneskets ukrænkelige rettigheder er den anden af kerneværdierne for Europæisk Ungdom Danmark. Vi mener, at mennesket er ukrænkeligt i sit væsen og har ret til at blive behandlet lige uanset køn, etnicitet eller seksuel orientering. Udgangspunktet for vores værdier findes i den europæiske menneskerettighedskonvention, om end den ikke nødvendigvis begrænses af denne.
Ydermere mener vi, at EU er et projekt af mennesker, for mennesker. Den fri bevægelighed er et af de stærkeste resultater af EU-samarbejdet: Det frigør mennesker til at omgås mennesker uden statslige barrierer, der begrænser borgernes frihed. Den fri bevægelighed er til fordel for os alle.
Det giver os retten til at rejse, hvorhen vi vil, søge arbejde, hvor vi vil, og leve med hvem vi vil, uanset nationalitet.
Det tillader os at være mennesker uden at opstille barriere eller bygge mure i mellem os. EU fordrer grænseløse relationer, respekt for forskellighed og fri kærlighed.
Demokrati.
Den tredje og centrale værdi for Europæisk Ungdom Danmark er demokrati.
Demokratiet er centralt for Europæisk Ungdom Danmark, da det er den mindst ringe styreform for menneskene og er den styreform, der bedst støtter op om menneskets frihed.
EU har været en solid støtte for de central- og østeuropæiske lande, der efter 1989 slap fri fra Sovjetunionens jerngreb. I dag er for eksempel de Baltiske lande blevet til stærke demokratier.
Det skal dog kraftigt pointeres, at medlemskab af den Europæiske Union ikke skal betragtes som en sovepude når det kommer til demokratiske værdier.
Alle medlemslande af den Europæiske Union skal overholde de demokratiske spilleregler. Hvis ikke, så skal landene sanktioneres og, i værste tilfælde, smides ud af den Europæiske Union.
Denne tredje og sidste værdi er central, fordi den er, hvad der binder de ovenstående værdier sammen. For fredelig sameksistens kræves der dialog i stedet for konflikt og krig, og for bedst at facilitere menneskets friheder bør man også åbne staten op for menneskets ønsker.
Vi anser det europæiske projekt som værende en katalysator for demokratiseringen af nærområderne og anerkender det som værende et gode.
Fælles værdier og løsninger.
EU handler om fælles værdier, fælles løsninger og solidaritet
Når problemer rammer i ét land, har vi gennem historien set, hvordan de kan sprede sig til sine naboer. Vi ved, at mange af nutidens problemer ikke kan løses nationalt. Hvad end der er tale om finanskriser, menneskelige katastrofer eller klima- og miljøproblemer, er det problemer, der rammer vores gensidige afhængighed og derfor fordrer fælles løsninger.
Fælles Europæiske standarder for anvendelsen af kemi i fødevarer, udledningen af CO2 og fælles investering i forskning inden for bæredygtige energikilder lægger pres på staterne til at arbejde for det fælles bedste til gavn for de europæiske borgere og resten af verden.
Derfor mener vi af princip, at vi skal bevæge os imod et bedre samarbejde på Europæisk plan gennem bl.a. fælles finanspolitik, et stærkere retsligt samarbejde og ambitiøse klima- og miljømålsætninger.
Dette kombineret med en fælles stræben mod ophævelsen af diskrimination, både etnisk og kønslig, er blandt kerneprincipperne for Europæisk Ungdom og vores målsætninger for det europæiske samarbejde.
Vi er forenet i forskellighed. For en fælles fremtid. En bedre fremtid.
EU’s fremtidige opbygning.
Selvom EU er ”sui generis”, den eneste af sin art, så er EU ikke skabt i et vakuum.
Uden om EU ligger andre stater med hver deres interesser, mål og midler til at opnå disse.
EU skal gennem sit fokus på mennesker og deres rettigheder fungere både som en soft-power supermagt men skal også integreres til én samlet stemme, når der skal føres udenrigspolitik. Dette kræver naturligvis også en yderligere integration af forsvarssamarbejdet for at underbygge vores fælles stemme i en tiltagende kaotisk verden.
På samme måde skal EU i fremtiden kunne føre en samlet finanspolitik for Eurozonen, da en fælles valuta ikke har nogen gang på jorden, hvis der ikke er en fælles finanspolitik. Sidstnævnte var en dyrekøbt lektie under Eurokrisen.
Derfor opfordrer vi medlemsstaterne i EU til at droppe de indre magtkampe og i stedet tænke på deres borgere som en helhed, så vi i samlet flok kan føre en stærk politik på såvel finans-, klima-, og udenrigsområdet; En politik der ikke blot tilgodeser hver vores lille enklave men derimod det brede europæiske fællesskab, som vi er samlet i.
Derfor går vi i Europæisk Ungdom ind for et føderalt Europa baseret på principperne om subsidiaritet, hvor medlemsstaterne samler deres suverænitet hos EU på de områder, hvor det giver mening, samtidig med at man har respekt for, at den nationale kontekst kan legitimere et vist nationalt råderum. Dette er den bedste løsning for det europæiske folk.
Derfor skal der være en styrkelse af Europaparlamentet, der skal fungere som folkets talerør og som, i forlængelse af vores demokratiske værdier, netop derfor også skal have større magt, evt. på bekostning af Kommissionen.
Vores principper handler om menneskene i Europa, ikke staterne.