Demokratiets frontlinje går gennem Moldova og Georgien: EU må træde i karakter

Debatindlæg af Asmus Vilster, Formand for Europæisk Ungdom og Bertram Tang Clausen, Politisk sekretær

Publiceret 27. november 2024.

Europa står ved en skillevej. På den ene side ser vi lande som Ukraine, Moldova og Georgien strækker sig mod Europa, søgende efter demokrati og frihed. På den anden side truer Rusland med sin gamle skygge – en kynisk strategi, hvor manipulation, bestikkelse og vold skal kvæle enhver drøm om selvstændighed og europæisk integration i vores østlige nabolande. EU’s udvidelse er ikke længere blot en geopolitisk mulighed. Det er en nødvendighed, hvis vi vil stå imod den autoritære bølge, der vælter frem fra øst.

Georgien har netop afholdt et valg, som mere lignede en farce end en demokratisk proces. I et land, hvor 70 % af befolkningen er pro-EU, er det "særligt mystisk", at regeringen – som de færreste stoler på – skulle have vundet flertallet. Rapporterne taler om valgsvindel, trusler og bestikkelse. En demonstration fyldt med EU-flag og "SOS"-plakater blev mødt med Viktor Orbáns smilende ansigt – en europæisk leder, som tilsyneladende er mere interesseret i at støtte autokrater end i at stå på demokratiets side. Hvis EU ikke træder i karakter nu, sender vi et klart signal til Kreml: Jeres taktik virker.

Og det er ikke kun i Georgien problemet findes. Moldova befinder sig i en lignende situation. Her valgte et spinkelt flertal en pro-europæisk vej, men præsidenten kæmper mod et massivt pres fra Rusland, som ivrigt forsøger at trække landet tilbage under sin sfære af indflydelse. Når moldoverne stemmer for EU, er det ikke for flere EU-midler eller handelssubsidier – de stemmer for friheden til selv at forme deres fremtid. Det er en kamp, vi i Vesteuropa nemt tager for givet, men for Moldova er den livsnødvendig. De ved, hvad der venter dem, hvis Kreml får magten: et jerntæppe, som Rusland drømmer om at trække ned over hele Østeuropa.

EU har et ansvar. Vi står som frihedens fyrtårn for disse lande, og vores udvidelse kan være netop det signal, de behøver for at stå fast mod Rusland. Vi startede den seriøse samtale da Rusland lancerede deres invasion af Ukraine, men den må aldrig gå i glemmebogen. Tiden er inde til at skabe en konkret og realistisk vej mod medlemskab for Ukraine, Moldova og Georgien. En forsinket proces vil kun give Kreml flere chancer for at undergrave demokratierne i vores østlige nabolande. Vi har tidligere tøvet, men det har kostet dyrt. Hver dag, vi venter, rykker Rusland en centimeter tættere på at etablere sin kontrol.

Nogle vil måske sige, at vi ikke kan optage flere lande, at det er økonomisk urealistisk, eller at vi bør prioritere stabilitet i vores egne lande. Men lad os være ærlige: Sand stabilitet i Europa opnår vi ikke ved at ignorere vores naboer, men ved at sikre, at de står med os – ikke mod os. Hvis vi forlader disse lande til deres skæbne, overlader vi dem til Putin og hans lakajer. Og det bliver i sidste ende dyrere og langt mere destabiliserende end nogen EU-udvidelse.

EU’s næste store projekt må være udvidelse mod øst. Vi har i årevis forsømt de nationer, der står mellem os og Rusland, og troet, at de kunne klare kampen alene. Men Moldovas folkeafstemning, Georgiens valg og krigen i Ukraine viser os, at de har brug for støtte – konkret, vedvarende og målrettet. EU kan ikke længere nøjes med at være et økonomisk projekt; vi er nødt til at være et geopolitisk fællesskab, som aktivt forsvarer frihed og demokrati i Europa. Vores østlige naboer banker på døren. Hvis vi virkelig står for de værdier, vi altid prædiker, er det på tide, vi åbner den og inviterer dem ind.

Lad os vise Putin, at Europa ikke længere tøver.