Hvem er vi?

Europæisk Ungdom er en tværpolitisk ungdomsorganisation, som arbejder for at øge forståelsen og interessen for Den Europæiske Union blandt unge i Danmark.

Organisationen er drevet af unge, og organisationens aktiviteter bliver hovedsageligt til på basis af frivillig indsats fra medlemmernes side. Aktiviteterne er alt fra kurser, debatarrangementer og skrivning af læserbreve til større seminarer og studieture.

Politisk spænder medlemmerne vidt på den politiske venstre-højre-skala, ligesom vi repræsenterer alt fra skeptiske EU-tilhængere til føderalister. Fælles er dog, at vi alle tror på, at det europæiske samarbejde er nødvendigt for at kunne løse mange af nutidens globale problemer.

Praktisk information

1. Kontingentet er 100 kr pr. år og kan herefter betales over PBS efter første indmeldelse.

2. Vedtægter kan findes her

3. Refusionsblanketter for hhv. rejser og generelle omkostninger kan findes her