Studieture

Kom med!

Hold øje med vores hjemmeside, vores kalender og vores Facebook-profil for at se hvilke rejsemuligheder, der løbende dukker op. Har du selv fået øje på et spændende arrangement, som du tænker, at de andre medlemmer kunne være interesseret i, så skal du ikke tøve med at kontakte EUD’s internationale sekretær (international@euro.dk).

Har du lyst til selv at planlægge en studietur eller lignende, er du ligeledes velkommen til at kontakte os. Vi elsker initiativer fra alle medlemmer – uanset om de er bestyrelsesmedlemmer eller ej!

Oplev hele Europa

Europæisk Ungdoms medlemmer får rigtig mange gode muligheder for at rejse i Europa i forbindelse med en lang række forskellige arrangementer. Nogle gange er der tale om studieture, som vi selv arrangerer – såsom den årlige studietur til Bruxelles, og andre gange er der tale om seminarer, konferencer eller andre events, som afholdes af eksterne parter, som f.eks. kommissionen søsterorganisationer i andre lande.

Europæisk Ungdom er en del af den pan-europæiske organisation JEF Europe, som samler unge europæere fra hele kontinentet, og også herigennem får vi masser af tilbud til spændende arrangementer uden for Danmark.