Tirsdag d. 22. april havde Europæisk Ungdom og International Debat et brag af et event med fokus på internettet og privatlivet. Diskussionen om overvågning eksploderede, da Edward Snowden afslørede, i hvor omfattende grad USA overvåger europæiske borgere og statsledere. Overvågning stiller borgeren i et klassisk dilemma – skal vi vælge frihed eller sikkerhed? Vi anskuede dilemmaet i en europæisk kontekst, og inviterede europæiske beslutningstagere, digitale eksperter og IT-giganter til en interaktiv debat om internettets fremtid:

– Er privatlivet truet på nettet, eller er overvågning et nødvendigt onde?
– Hvor langt må virksomhederne gå i salget af dine privatoplysninger?
– Hvordan håndhæver vi menneskerettigheder på internettet?

Paneldeltagere
– Morten Løkkegaard, Medlem af Europa-Parlamentet (V)
– Morten Helveg, spidskandidat til Europa-Parlamentet (RV)
– Thomas Myrup Kristensen, Public Policy-direktør, Facebook
– Anne Ermose, advokat, Microsoft Danmark
– Martin Ruby, Public Policy & Government Relations Counsel, Google
– Birgitte Kofod Olsen, Formand for Rådet for Digital Sikkerhed