Sommerlejren for europæiske ungdomsorganisationer fra hele Norden, UNITED 2014, var i år større, varmere og vildere end nogensinde før. Vores norske søsterorganisation, som arrangerede lejren i Hove, Norge have denne gang ikke bare inviteret Europæisk Ungdoms pendant i Sverige, Finland og Island – der var repræsentanter fra Makedonien, Bosnien, Serbien, Montenegro, Albanien, Kosovo og Tyskland! I alt 90 unge mennesker brugte nogle fantastisk dejlige sommerdage på at diskutere forskellige aspekter af EU’s udenrigspolitiske dimension. Der var debatter, simulationsspil, ture til stranden, fodboldturnering, oplæg udefra og selvfølgelig den legendariske aften, hvor Europæisk Ungdom DANMARK traditionen tro stod for underholdningen. Det var alt i alt en fantastisk oplevelse for alle os, der deltog – og der blev smedet en masse nye venskaber på tværs af grænserne. Vi kan ikke vente til UNITED 2015.

Foruden billederne nedenfor kan I se hundredvis flere i Europeisk Ungdom Norges album.