03
OKT
2016

Skal du være Europæisk Ungdoms nye ordfører?

Posted By :
Comments : 0

Europæisk Ungdom efterlyser medlemmer med stor passion for konkret europæisk policy og som samtidig har en interesse i at videreformidle viden. Hvis det er tilfældet for dig så skal du være en af Europæisk Ungdoms ordfører! Vores politiske udvalg bliver omstruktureret inden længe med ønsket om at blive mere policy orienteret og udviklende, hvilket skal danne grundlaget for Tænketanken Europæisk Ungdom. Tænketanken vil i første omgang bestå af 10 ordfører med 10 forskellige policy-områder.

1) Ungdomspolitik, 2) Social politik , 3) Klima og miljø,  4) Udenrigs- og sikkerhedspolitik, 5) Handel og økonomi, 6) Valg og valgsystemer 7) Føderalisme 8) Europæisk identitet og medborgerskab 9) Nationalisme og euroskepsis 10) EU-borgers rettigheder i Danmark.

Ansøgere skal udvise en oprigtig interesse for det policy-område vedkommende ansøger om at blive ordfører for. Som ordfører forventes det, at du følger de seneste policy-udviklinger på europæisk niveau, samt at du er i stand til at informere og rådgive landsbestyrelsen og særligt formandskabet om politiske beslutninger.

Ordførerne vil blive opfattet som Europæisk Ungdoms ekspert på det givne policy-område og deres holdninger og policy-papers vil blive brugt i den daglige drift af Europæisk Ungdom. Ordførerne vil blive inviteret til at lave præsentationer om deres policy områder i vores lokalforeninger, skrive policy papers, og skrive blogindlæg til Tænketanken Europæisk Ungdom. Slutteligt skal ordførerne bidrage aktivt til formulere vores politiske program for det kommende år, som vedtages på vores landsmøde.

Positionen som ordfører er nødvendigvis ikke tidskrævende. Vi forventer, at du følger det pågældende policy område relativt tæt, så du er opdateret, og dermed kan opdatere resten af organisationen. Du synes ikke det er et problem, fordi du formodentligt allerede nu synes at europæisk politik er dødspændende. Arbejdet er som alt andet i Europæisk Ungdom frivilligt.

Ansøgningsfristen er den 10. oktober 2016, og du ansøger gennem følgende link.

Om forfatteren