12138346_1000768606652422_933482362000624895_o

Folkeafstemning om retsforbeholdet

Inden første kvartal 2016 skal der stemmes om, hvorvidt vi skal skifte retsforbeholdet (opt-out) ud med en tilvalgsordning (opt-in). Det har Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgået en aftale om. Årsagen er, at Rådet for Retlige og Indre Anliggender har valgt at gøre Europol overstatsligt. Retsforbeholdet forhindrer Danmark i at deltage i overstatslige anliggender.

I Europæisk Ungdom har vi længe advokeret for, at retsforbeholdet bliver afskaffet!

Jævnfør vores politiske program, foretrækker vi naturligvis at afskaffe forbeholdet helt.

Oversigt over samtlige retsakter: HER

Siden Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009, har det været kendt, at det retlige område i EU skal overgå til overstatsligt niveau. Indtil nu har flere anliggender af det retlige område været henlagt på mellemstatsligt niveau, hvor Danmark har kunnet deltage. Da Rådet for Retlige og Indre Anliggender sidste år valgte, at disse anliggender (heriblandt Europol) skal være overstatslige, bliver Danmark sat udenfor.

”udelukkelse fra Europol-samarbejdet vil påvirke det pågældende lands sikkerhedsinteresser direkte.” – Rob Wainwright, chef for Europol

Dansk Politi gør stor brug af Europol i bekæmpelsen af kriminalitet, hvorfor overnationaliseringen af politisamarbejdet har vakt bekymring hos mange politikere. Europols chef, Rob Wainwright, forklarede for nylig, at udelukkelse fra Europol-samarbejdet vil påvirke det pågældende lands sikkerhedsinteresser direkte. For at gøre op med retsforbeholdet og fortsætte deltagelsen, har regeringen, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti valgt at indgå en tilvalgsordning, der skal stemmes om inden for det næste år. Tilvalgsordningen betyder, at Danmark nedlægger retsforbeholdet men på baggrund af ordningen vælger, hvilke retsakter Danmark skal være med i, og hvilke retsakter Danmark ikke skal være med i.

Retsforbeholdet omfatter flere forskellige områder med i alt 48 retsakter – heriblandt familieret, erhvervsret, udlændingepolitik og bekæmpelse af kriminalitet. Hovedsageligt har det været i spørgsmålet om udlændingepolitikken, at partierne har været uenige. Primært fordi udlændingepolitikken fortsat ønskes besluttet på nationalt plan blandt de partier, der har underskrevet tilvalgsordningen – samt Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti ønsker i stedet at have en parallelaftale med Europol. Problemet med parallelaftaler er, at de kun dækker netop det område, hvori aftalen er blevet lavet. Det vil derfor betyde, at hvis vi skulle have held med, at lave en parallelaftale om Europol, så vil den ikke dække de 47 andre retsakter, som retsforbeholdet dækker over. Derfor er det misvisende at sige, at man blot kan lave en parallelaftale.

Ét retsforbehold, flere anliggender

Bekæmpelsen af kriminalitet bliver fremhævet som omdrejningspunktet i debatten, da det er udelukkelsen fra Europol, der har skudt debatten i gang. Kriminaliteten bliver i stigende grad grænseoverskridende, og derfor er Europol også i stigende grad blevet en større del af dansk politis daglige virke. Politiet og Europol var sidste år i kontakt hundrede gange dagligt, og med blandt andet angrebet på Charlie Hebdo og terrorangrebet i København ser den grænseoverskridende kriminalitet ikke ud til at blive reduceret.

Det civilretlige område

Imidlertid har de andre samarbejdsområder vakt debat. På det civilretlige område betyder retsforbeholdet, at skilsmisseforældre og børn skal gennemgå lange processer, hvis forældrene kommer fra forskellige EU-lande, fordi Danmark har andre regler på familieretsområdet end i resten af EU.

Det erhvervsretlig område

For danske virksomheder får retsforbeholdet også store konsekvenser i forhold til inkasso, konkurs og piratkopiering. En særlig inkassoproces i EU gør det nemt og billigt for virksomheder at inddrive penge fra skyldnere i andre EU-lande. Det er særligt fordelagtig for små og mellemstore virksomheder. Men da Danmark står udenfor samarbejdet, kan danske virksomheder ikke benytte denne proces, og det koster skattekroner og arbejdspladser.

Forbeholdet gør det også dyrere og mere besværligt at gennemføre en konkursbehandling af en virksomhed med aktiver i både Danmark og i et eller flere andre EU-lande. På dette område har Danmark imidlertid forsøgt at få en parallelaftale igennem men er ikke lykkedes med det. Derfor er det også tvivlsomt, hvorvidt Danmark vil kunne få en parallelaftale igennem på hele retsområdet, når overnationaliseringen bliver gennemført.

Piratkopiering bliver efterforsket af Europol, og bliver derfor også et problem for danske virksomheder, som konsekvens af forbeholdet. Selvom virksomheder bryder loven ved at kopiere produkter, er det ikke sikkert, at de bliver retsforfulgt, hvis ikke Danmark deltager i Europol. I stedet vil det koste de danske virksomheder mange penge i advokatbistand, hvilket kan være økonomisk umuligt for små og mellemstore virksomheder.

SCROLL_TEXT

Europæisk Ungdom Danmark har detaljeret viden om retsforbeholdet og samarbejder med Den Danske Europabevægelse om JA-kampagnen. Vi har en række organisatoriske og politiske kontaktpersoner i hver af vores fire lokalforeninger. Dem kan du kontakte, hvis du ønsker at vi kommer ud til et debatarrangement, holder et oplæg om retsforbeholdet, eller hvis du har andre spørgsmål om kampagnen.

Europæisk Ungdom Aarhus

Organisatorisk:

 

Politisk:

 

Europæisk Ungdom København

Organisatorisk:

 

Politisk:

 

Europæisk Ungdom Nordjylland

Organisatorisk:

 

Politisk:

 

Europæisk Ungdom Syddanmark

Organisatorisk:

 

Politisk:

 

Argumentationshåndbog

  1. Retsforbeholdet sætter Danmark fuldstændig udenfor det europæiske retsområde
  2. Udelukkelse fra retsområdet i EU går ud over vores egen sikkerhed
  3. Det er ikke sikkert, at det vil være muligt at få en parallelaftale, og en parallelaftale vil være mindre effektiv
  4. Grænseoverskridende kriminalitet kræver grænseoverskridende løsninger
  5. Retsforbeholdet har konsekvenser for skilsmissebørn, hvis forældre kommer fra to EU-lande
  6. Retsforbeholdet stiller små og mellemstore, danske virksomheder dårligt i retssager på europæisk plan
  7. En tilvalgsordning giver mulighed for at deltage på de områder, vi finder mest relevante.
  8. Retsforbeholdet øger ikke Danmarks suverænitet, det hæmmer blot vores deltagelse i bekæmpelsen af kriminalitet i EU.